Priser
595 kr/t
Ekskl. moms, eller fast pris efter aftale. Databehandling og rapport er indregnet i timeprisen, så der kommer ikke et gebyr oveni.
01Takster
| Tidspunkt | Tillæg | Timepris | Mindstepris (2 t) |
|---|---|---|---|
| Hverdag indtil kl. 18 | — | 595 kr | 1.190 kr |
| Hverdag fra kl. 18 | +50 % | 892,50 kr | 1.785 kr |
| Weekend, hele døgnet | +100 % | 1.190 kr | 2.380 kr |
| Helligdag, hele døgnet | +150 % | 1.487,50 kr | 2.975 kr |
Tillæggene stakker ikke. Gælder flere på én gang, er det den højeste der tæller — en helligdag afregnes som helligdag hele døgnet, også når den falder i en weekend.
Alle beløb er ekskl. moms. Dertil kommer kørsel efter statens takster.
02Sådan regnes timerne
Tid regnes dør til dør
Tiden løber fra jeg kører hjemmefra, til jeg er hjemme igen og al dokumentation er uploadet og rapporteret. Kørsel, flyvning, databehandling og rapport er altså med i timerne — der kommer ikke et efterfølgende gebyr for rapportskrivning.
Minimum 2 timer
Hver opgave afregnes for mindst 2 timer. I praksis lander en typisk opgave inden for dækningsområdet på 3–4 timer, fordi transport tæller med.
Kørsel efter statens takster
Kørsel afregnes efter statens gældende takst pr. kilometer, ud over timeprisen.
Hvilke dage er helligdage
Ved helligdag forstås de officielle danske helligdage: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag. Dertil kommer juleaftensdag og nytårsaftensdag, som afregnes til samme takst. Store bededag er ikke længere en helligdag i Danmark og afregnes som en almindelig hverdag.
Vejret afgør
Dronen flyver i op til 12 m/s vind og ikke i nedbør — den har ingen IP-klassificering. Driftstemperaturen er −10 til 40 °C. Jeg tjekker vejret dagen før og igen om morgenen. Rykkes opgaven, før jeg kører hjemmefra, koster det ingenting; slår vejret om, efter jeg er kørt, afregnes den tid der er gået, og vi finder en ny dag.
Eller efter aftale
Ved længerevarende samarbejder, faste aftaler eller opgaver med et forudsigeligt omfang aftaler vi en fast pris i stedet. Ring med opgavens omfang, så regner jeg på den.
Gratis lokalt: Løsslupne dyr
I Vonge, Kollemorten og omegn leder jeg gratis efter løsslupne dyr med termisk kamera. Det er nabohjælp og ikke en ydelse, så det forudsætter at jeg er hjemme og kan komme afsted.
Læs hvad du kan regne med03Regneeksempel
En typisk opgave
En taginspektion 40 minutters kørsel væk, på en hverdag i dagtimerne.
- Kørsel frem og tilbage1,5 t
- Opsætning og flyvning1,0 t
- Databehandling og rapport1,0 t
- I alt 3,5 timer2.082,50 kr
Ekskl. moms og kørsel efter statens takster.
Faste aftaler
og fast pris
Har du opgaver løbende, eller et projekt med et kendt omfang, giver det bedre mening at aftale en fast pris end at tælle timer.