Flyvefærdighed · NIST-metoder

Kurser i praktisk flyvefærdighed

Datoer på vej

Struktureret flyvetræning med målbar score, bygget på standardtestmetoder udviklet af National Institute of Standards and Technology (NIST). Datoerne for den kommende sæson er ved at falde på plads, og booking åbner, når de er klar.

01Programmet

Fire forløb, ét målesystem

Level 1 · Grundlæggende flyvefærdighed

Én dag på NIST-banen: Position, Traverse, præcisionslandinger og en afsluttende evaluering med tidtagning og pointscore.

Level 2 · Payload & termisk

Zoom, fokus og termisk sensor under tidspres — flyvning med delt opmærksomhed og separat payload-score.

Level 3 · Operative scenarier

To dage med systematisk eftersøgning, identifikation, missionsplanlægning og natmodul — bygget over rigtige beredskabsopgaver.

Firmapakke

Mobil bane på jeres lokation og jeres eget udstyr — individuel score pr. pilot og samlet rapport til ledelsen.

02Metoden

Åbne standarder — læs selv med

NIST-metoderne er den internationale standard for at måle dronepiloters færdigheder. De er standardiseret gennem ASTM E54.09 og indgår som krav til jobudførelse i NFPA 2400, standarden for droner i beredskabet. I USA bruges de til delstatsdækkende certificering af beredskabsfolk, og de anvendes af brandvæsen, politi og eftersøgningstjenester internationalt.

I Danmark er de endnu ikke udbredt. Det er derfor, kurset findes.

Kurserne bygger på åbne, offentligt dokumenterede testmetoder. Her er kilderne, hvis du vil se, hvad du går ind til — og eksempler på det bevis og den rapport, du går hjem med. Begge er på engelsk, så de kan bruges i hele EU.

04Se en eksempelrapport (PDF, engelsk)

Du får dokumentationen med hjem

Alt hvad du laver på banen bliver samlet i én evalueringsrapport: hver øvelse med tid og point, billederne dine targets blev fotograferet med, sammendrag af flyveloggen og en vurdering af, hvad der skal trænes næste gang. Den fulde logfil fra dronen følger med — det er maskindata, som ikke kan efterredigeres.

Beviset siger, at du bestod. Rapporten siger, hvad du gjorde — og den kan lægges i personalemappen eller vedlægges en ansøgning.

Se en eksempelrapport (PDF, engelsk)

03Først i køen

Vil du have besked, når datoerne er klar?

Datoerne for sent efterår 2026, vinter og forår 2027 er ved at falde på plads, og de bliver lagt op her, så snart de er klar. Skriv en mail, så får du besked, før holdene åbner. Ring, hvis du vil vende et firmaforløb allerede nu.

Træning og evaluering baseret på standardtestmetoder udviklet af National Institute of Standards and Technology (NIST). NIST certificerer ikke piloter eller kurser.

Tilmelding, afbud og fortrydelsesret er beskrevet i forretningsbetingelserne, afsnit 06 og 07.